Affald 2018 - Styr på værdierne

Vi har i Danmark udviklet en effektiv affaldsinfrastruktur - bygget på demokratisk ejerskab og lokal medbestemmelse. Det er en værdi i sig selv, men giver også værdi for borgerne i form af høj service, et bedre miljø og lokale arbejdspladser.

Men ikke alt, der glimter, er af guld. Vores affald rummer store miljømæssige potentialer, men det er dyrt at realisere dem. Når kommunerne investerer i udviklingen af den cirkulære økonomi, investerer de på borgernes vegne og i fremtiden. Det skal komme hele samfundet til gavn.

I en tid, hvor sektorens opgaver og mål er under forandring, og hvor kommunernes rolle er til debat, skal vi holde styr på affaldet og på de værdier, der tabes og skabes på vejen fra virksomheders produktion til borgernes affaldsspand - og tilbage igen.

På Affald 2018 ser vi nærmere på de udfordringer og muligheder, affaldssektoren står overfor i de kommende år, og som de nyvalgte politikere i affaldsselskaberne skal arbejde med.

- Esben Lunde Larsen, miljøminister

- Mads Jakobsen, formand Dansk Affaldsforening

- Signe Freese, CSR-direktør COOP

- Laila Kildesgaard, direktør KL

- Jørgen Bing, formand AVV

- Søren Hermansen, Energiakademiet Samsø

 

  • Se vedhæftede fil: daf_affald2018_program.pdf
  • Arrangør Dansk Affaldsforening
    Dato 22-03-2018
    Klokken 08:30
    Sted Kystvejens Konferencecenter, Kystvej 26, 8500 Grenaa
    Tid 22. - 23. marts 2018
    Pris Journalister deltager gratis i selve konferencen

    Andre arrangementer