Nairobi-klubben er initiativtager til et større seminar, hvor der er plads til 150 i Vartovs store sal.
CISU er så venlige at dække udgifterne til honorarer og salleje. Så det er ganske gratis for alle. Det kunne være fint med mange deltagere her i foråret, hvor regeringen ifølge sikre forlydender (som man siger) kommer med et Afrika udspil.
Tilmelding hos CISU via linket nederst.
CISU, Nairobi-klubben og Globalnyt sætter fokus på Afrikas rolle i danske medier mandag d. 11. marts fra 16:00 til 18:00 med fire oplægsholdere og efterfølgende debat.
Chefredaktør Sven Johannesen fra Globalnyt er moderator på debatten.
Vi kender billedet alt for godt: Nyhederne fra det afrikanske kontinent har det med at forsvinde helt ud af mediebilledet. Ikke mindst når der er store internationale konflikter i gang. Valget i Senegal får maksimalt en lille notits i medierne. Modsat får primærvalgene i USA, hvor de trods alt kun skal vælge kandidater, massiv medieomtale.
Hvordan sker prioriteringen af Afrika stoffet på en dansk avis i forhold til det øvrige udenrigsstof?
Christina Nordvang Jensen – er journalist og skriver jævnligt om Afrika i Dagbladet Information. Tidligere frelance journalist baseret i Tunesien. 16. juni 2023 udkom avisen med et særtillæg ”OMSTILLING Afrikas grønne kamp”.
Hvordan er mulighederne for at afsætte artikler til danske medier som reporter baseret i Vestafrika?
Gerd Kieffer-Døssing – journalist med Afrika studier – tidligere Globalnyt og freelance journalist i Vestafrika. Hun fortæller om vanskelighederne med at afsætte aktuelt stof som reporter, det seneste valg i Senegal som eksempel samt om skiftet fra journalist til forsker med Ph.D.-projektet ”3rd wave Pan-Africanism: Digital activism, local protest, and geopolitical change in West Africa”.
Hvordan bidrager de danske NGO’er med presse- og oplysningsarbejde?
Kasper Bøgsted Kristensen – journalist med Afrika studier – med speciale om, hvordan danske organisationer reproducerer stereotype fortællinger om Afrika for at samle penge ind og styrke deres brand. Kasper arbejder hos Dansk Røde Kors.
Hvilket image af de afrikanske lande kan en dansk NGO bidrage med?
Oplæg fra en af CISUs organisationer med eksempler på, hvordan de folkeligt forankrede civilsamfundsorganisationer kan komme til orde og påvirke billedet af Afrikanske lande i Danmark. Hvilken rolle spiller medierne?
TID mandag d. 11. marts 2024 klokken 16:00 – 18:00
STED Store sal Vartov — Farvergade 27 — 1463 København K
PRIS gratis
TILMELDING senest 3. marts til CISU via link: AFRIKA Global gigant – miniput i medierne
Denne side bruger cookies. Ved fortsat brug af denne side, accepterer du vores brug af cookies Læs mere