Invitation: Besøg fremtidens lager for CO2, brint eller trykluft
De to gaslagre, som findes i Danmark, har hjemme i et datterselskab til Energinet: Gas Storage Denmark (GSD). Gaslagrene kan få stor betydning for fremtidens mere klimavenlige energisystem med evt. lagring af CO2, brint eller trykluft.
Sammen med GSD inviterer Foreningen af Energi- og Miljøjournalister på besøg på lageret på Midtsjælland: Merløsevej 1B, Nyrup/Stenlille.
Dato og tidsramme: Torsdag den 25. april kl. 10-13.
Sådan kommer du med: Send en ’ja tak’-mail til FEM’s formand, Jesper Tornbjerg, på formand@fem-2004.dk senest mandag den 22.4. kl. 9 og angiv, om du kører selv, tager tog eller har brug for kørelejlighed.
Vi prøver at koordinere med evt. afgang i bil/bus fra København kl. 8.30.
Du er velkommen til at tage en kollega med og prikke andre, der kan være interesseret i at deltage.
Program:
10.00-10.10: Velkomst ved CEO Martin Christensen, Gas Storage Denmark
10.10- 11.10: ’Alt’ om undergrundslagring (historik, geologi og teknik), geofysiker Martin Patrong Haspang
11.10-11-30: Politiske nedslagspunkter og markedstilgang, business developer Marie Aastrup Kalstrup
11.30 -12.30: Rundvisning på gaslageret (inkl. at komme i dragter, montere gasdetektorer osv.).
12.30: Frokost i Stenlilles kantine
Baggrund:
Før krigen i Ukraine var der næppe mange, der havde hørt om gaslagrene, men nærmest over natten stod det klart for mange, at vi har to gaslagre i Danmark, og at de spiller en vigtig rolle for vores forsyningssikkerhed.
Gaslageret i Stenlille har været i drift over 30 år og er et unikt sted at få forståelse for vores gassystem og det nordvest-europæiske marked, lageret er en del af.
Naturgassen skal udfases, og vi ser en stigning i andelen af biogas. GSD har derudover en ambition om at lagre andet end gas. Det kan fx være CO2, brint eller trykluft. Lige nu er GSD langt i et pilotprojekt, som skal blive Danmarks første onshore CO2-lager (Corylus-projektet).
GSD vil fortælle om projektet og om, hvorfor også regeringen og FN’s klimapanel (IPCC) mener, at CO2-opsamling og -deponering (CCS) er en nødvendig trædesten mod grøn infrastruktur.
Besøget i Stenlille byder også på en tur rundt i området, hvor driftschef Lars Bendix vil fortælle om at lagre gas/tage gas op, om at overvåge kvaliteten, om sikkerheden osv. Vi får også et kig ind i kontrolrummet.
Forberedelse: Lagring af CO2 i den danske undergrund (gasstorage.dk)
Kontaktperson i Energinet/Gas Storage Denmark:
Ann Frisenborg Marker, chefkonsulent, Ekstern Kommunikation
+45 40 27 42 37
AFM@energinet.dk
Denne side bruger cookies. Ved fortsat brug af denne side, accepterer du vores brug af cookies Læs mere