Act on facts - Energiforum Danmarks Netværkskonference

På den store internationale scene møder vi fake news og beslutningstagere der ignorer fakta. Men handler vi selv i hverdagen på et oplyst grundlag?

Har vi de rigtige data, der skal til for at beslutte som vi gør? Er vores data korrekte og er vi stand til at udnytte den viden de indeholder?

Hvordan kommer vi fra data til indsigt og fra indsigt til handling?

På netværkskonferencen ser vi på data, måling af data, analyse af data og brug af data.

Programmet er, ligesom foregående netværkskonferencer, bygget om en række fælles indlæg for alle om formiddagen. I år innovationsekspert Mads Thimmer og metereolog og klimaekspert Jesper Theilgaard.

Eftermiddagens program byder på fire spor, som gentages to gange. Som deltager kan du således nå to af sporene. Indlæggene i sporene er de samme før og efter pausen, så der er ikke forskel på, om du tager fx spor 1 før eller efter pausen.

Som noget nyt byder eftermiddagens program på en spændende live-pris-konkurrence (spor 1), hvor deltagerne sammen med et panel af fagdommere kårer efterårets bedste idé inden for energioptimering. Fire nominerede firmaer/organisationer vil fortælle om deres nyeste koncept/produkt, og efter deres præsentation vil du kunne stemme på din favoritidé. Vinderne afsløres under den festlige afslutning på konferencen. Læs mere om konkurrencen her.

Eftermiddagens fire spor er:

Spor 1 - Innovatoriet

Fire virksomheder konkurrerer om dommerne og publikums gunst, når det gælder nye produkter og koncepter.

 

Spor 2 - Workshop om nøgletal

Hvilke nøgletal giver værdi? Hvordan får man de nøgletal, man skal bruge? Spor 2 byder på inspirationsindlæg, erfarings- udveksling og debat med professionel facilitering.

Inspirationsindlæg: Kloge m² og de 7 dødssynder for benchmarking

V/ Preben Gramstrup, fm3.dk

Energiregistrering og nøgletal - erfaringer fra Salling Group

v/ Benjamin Glinvad, Salling Group

 

Spor 3 - Hvordan kommer du fra overblik til handling?

To indlæg, som sætter fokus på samarbejder og metoder, der hjælper dig med at nå de resultater, du ønsker:

Energiledelse er forandringsledelse - tip til at klæde organisationen på

v/ Christél Pedersen, Substantia

Er holistiske samarbejdsformer vejen frem?

v/ Finn Mørch Nielsen, Niras

 

Spor 4 - Styr på data - når data styrer

I spor 4 kigger vi på konkrete muligheder og potentialer i at bruge de rigtige data rigtigt, men også de faldgruber og risici, der er, hvis man styrer efter det, man måler, i stedet for at måle det, man styrer efter:

Databaseret energirådgivning på distance. Konkret værktøj fra Gate 21.

v/ Niels Hansen, Albertslund Kommune og Henrik Vendelbo, Vitani

EnergyLab Nordhavn - erfaringer med dataudveksling mellem de forskellige aktører

v/ Per Nørgård, Center for El & Energi, DTU

 

  • Se vedhæftede fil: act on facts-folder.pdf
  • Arrangør Energiforum Danmark
    Dato 25-10-2018
    Klokken 09:30
    Sted Innovationsfabrikken i Kolding
    Tid 25. oktober kl. 9.30-16.00
    Pris Gratis for journalister

    Andre arrangementer